Mere om FPS
Forsvaret deltager i Pride-paraden 17. august
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Personalestyrelse]
For fjerde gang deltager Forsvaret officielt sammen med Beredskabsstyrelsen, departementet og de øvrige styrelser i Copenhagen Pride Parade i København. Paraden finder sted lørdag den 17. august i København med start ved Frederiksberg Rådhus.
”Jeg synes det er vigtigt, at vi fortsat deltager i Pride-paraden. Det er et af de steder, hvor vi kan understrege, at vi er en rummelig arbejdsplads, hvor alle der kan og vil er velkomne; uanset religion, alder, køn, seksuel orientering og baggrund. Det er en menneskeret at kunne leve frit og trygt – og det er netop noget af det, som vi kæmper for ude i verdenen", siger FPS’ direktør Laila Reenberg.
Alle ansatte er velkomne
Alle medarbejdere og chefer på Forsvarsministeriets område er velkomne til at deltage, og de er velkomne i uniform. Der er t-shirts til de civile. Forsvaret går sammen med gruppen ”Blå Blink”, der også tæller uniformerede ansatte fra brandvæsnet og det præhospitale beredskab.
Du kan læse mere om Forsvarets deltagelse her.