[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Personalestyrelse]

Tirsdag den 7. juli fra kl. 09.30 – 15.30 har interesserede kvinder mulighed for at lære mere om Forsvaret og de mange uddannelser, som Forsvaret tilbyder. Arrangementet foregår på kasernen i Slagelse og bliver en dag med foredrag, praktiske øvelser, oplæg og måske frokost i det fri.

Kvinderne vil på dagen stifte bekendtskab med nogle af de våben, som Forsvaret i dag benytter på skarpe missioner, lære mere om førstehjælp og felttjeneste. Det er ikke formålet at blive målt, vejet og testet. Til gengæld får deltagerne svar på spørgsmål om Forsvaret og møder andre kvinder, der allerede er i Forsvaret og fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

Vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Pernille Reuter Eriksen, vil denne dag besøge arrangementet og få et indtryk af både dagen og de deltagende.


Program for dagen

Tid   Emne
0930 - 1145   Information om Forsvaret, jobmuligheder og uddannelser
1145 - 1245   Mad og drikke afhentes ved brug af spisebillet
  Udlevering af regnsæt og bøllehat
1245 - 1445   Forhindringsbane (samarbejdsøvelse)
  Våbenbetjening (adskillelse/samling af GV M96)
  Afprøvning af oppakningssystem (stafet) samt
  introduktion til fysisk test (coretest)
1415 - 1500   Guidet tur gennem indkvarteringen, herunder: 
  Belægningsstuer, tøjskabe, bad og køkken
  Relevante løbe- og muskeløvelser forklares/vises                
1500 - 1530   Afslutning


Praktisk info
Tilmelding: Forsvarets hjemmeside
Tid: Arrangementet bliver afholdt tirsdag d. 7. juli fra kl. 09.30 – 16.00
Sted: Charlottedal Allé 4, 4200 Slagelse
Påklædning: Praktisk tøj – evt. idrætstøj til udendørs brug og tilpasset vejret på dagen.
Forplejning: Der er gratis frokost til deltagerne
Kontakt: Tlf. +45 7281 9000, e-mail: fps-rek@mil.dk
Yderligere info: www.kvinderiforsvaret.dk, Arrangement på Facebook, Forsvarets Uddannelser
Se billederne fra forrige arrangement den 28. april