Mere om FPS
"Det fede ved Forsvaret er, at du ikke er låst til én stilling."
Sundoo er uddannet oversergent i Hæren og har tidligere været sessionsleder ved Rekrutteringscenter Høvelte. I dag er han stabsbefalingsmand i vores værnepligts- og rekrutteringsafdeling, hvor han koordinerer, planlægger og deltager i aktiviteter for at rekruttere til job og uddannelser i Forsvaret.
Mit job er klart mest spændende, når vi er ude til uddannelsesarrangementer. Vi får mange gode spørgsmål og har mange gode snakke. Det er guld værd, at man kan være med til at inspirere unge til at søge ind i Forsvaret. Især når man får ”tvivlerne” til at søge ind, fordi de pludselig ser Forsvaret som en mulighed, uddannelses- eller jobmæssigt.
Og så er jeg i gang med at tage akademiuddannelsen (MAU), både for at udvikle mig personligt og fagligt, men også som et led i at blive seniorsergent på et tidspunkt. Der er en del læsestof, og derfor har jeg mulighed for at få fri en dag om ugen under uddannelsen.