Værnepligt anno 1885: Barakker, brunkål og beskeden betaling

For mange soldater er værnepligten den første indgang til Forsvaret, og de kan fortælle mange sjove historier om deres tid i trøjen. Men hvordan var det at være værnepligtig i hæren for omkring 130 år siden?

Varighed: 6 måneder – hvis man havde lært de fornødne færdigheder

Værnepligten ved fodfolket varede normalt seks måneder – fra d. 10. april til d. 8. oktober. Den kunne dog forlænges med fem måneder, hvis den værnepligtige skulle videreuddannes på et andet våbensystem, blev udtaget som underkorporal, eller hvis den værnepligtige ikke havde lært de fornødne færdigheder til at blive hjemsendt og dermed overgå til mobiliseringsstyrken.

Indkvartering: Barakker og telte eller privat hos borgere

Der var stor forskel på indkvarteringsforholdene i 1885. Nogle kaserner var moderne med lyse stuer og fællesbad, men de fleste bestod af gamle bygninger, simple barakker eller blot telte. Det var heller ikke unormalt, at værnepligtige blev indkvarteret privat hos borgere, som mod betaling skulle sørge for logi og evt. aftensmad til soldaten. Denne form for indkvartering blev kaldt kantonnement.

Hygiejne: Rent undertøj mindst hver 14. dag

Den personlige hygiejne i 1885 var ikke, som vi kender den i dag, og de fleste vaskede sig først, når arbejdsugen var forbi. I hæren var alle dog lige og i Lærebog for Menige kunne man læse, at alle soldater skulle holde deres legeme rent, hvilket reelt betød, at de skulle vaske hoved, hals og hænder hver dag. Desuden skulle sengelinned og strømper skiftes en gang om ugen og undertøjet mindst en gang hver 14. dag.
Noget er dog bevaret helt til i dag: stuerne skulle rengøres hver eneste dag.

Løn: Ugeløn til et varmt måltid mad

Morgenmad og frokost fik de værnepligtige på kasernen, men aftensmaden måtte de selv finansiere. Til det formål blev der udbetalt en beskeden ugeløn på omkring 3 kr. Ugelønnen skulle dække en varm drik om morgenen og et varmt måltid om aftenen. Et billigt måltid, som fx brunkål kostede i 1885 ca. 25 øre. På øvelser blev en del af lønnen givet i form af naturalforplejning, som ofte bestod af rugbrød, kartofler, kål og flæsk. Naturalforplejningen blev tilberedt i fællesskab, så den ifølge lærebogen smagte bedre.

Genindkaldelser frem til man fyldte 30

Mobiliseringsstyrken bestod af to dele – Linjen (den primære mobiliseringsstyrke) og Forstærkningen (den sekundære mobiliseringsstyrke). Hjemsendte værnepligtige stod indtil de fyldte 30 år i Linien og blev i denne periode genindkaldt to gange til de såkaldte efterårsmanøvrer i september/oktober. De 30-38-årige udgjorde Forstærkningen og blev ikke genindkaldt i fredstid. Efter det 38. leveår var man ikke en del af mobiliseringsstyrken længere.

Kilder

• Lærebog for Hærens Menige, 1885. Krigsministeriet (1885).
• Om Værnepligt efter dansk Ret. O. Hillestrøm. (1897)
• Love om Lønninger mm. vedrørende Hæren 1867 – 1907. Krigsministeriet (1907).
• aastrupgaard.eu (gruppebilledet og billedet af soldaten)

Soldaten på billedet står med et gevær, som er en Krag-Jørgensen M/1889, ikke et Remington M/1867. Geværet passer altså ikke med året 1885, men det gør resten af uniformen.