Fregatten F362 Peter Willemoes og hangarskibet USS George H.W. Bush fotograferet 16. december 2016 i Atlanterhavet under øvelsen CX2, hvor fregatten var med Carrier Strike Group 2.

Fregatten F362 Peter Willemoes og hangarskibet USS George H.W. Bush fotograferet 16. december 2016 i Atlanterhavet under øvelsen CX2, hvor fregatten var med Carrier Strike Group 2. Foto: Peter Willemoes' besætning

På en fregat midt ude i Kattegat står Ali Hussein en frysende kold dag i november med hjertet uden på tøjet. Det buldrer om ørerne på ham fra de mange sprængstoffer, som netop er blevet affyret helt tæt ved fregatten for at teste modstandsdygtigheden på skibets skrog og våbensystemer. Det er Alis arbejde, som bliver testet. Er hans beregninger ikke korrekte, vil fregatten være ukampdygtig og kan ikke deltage i nationale og internationale missioner.

Der er kontant afregning, når man er ingeniør i Forsvaret.

Ingeniør og missilekspert

Ali Hussein er en af de omkring 350 ingeniører i Forsvarsministeriets koncern, som med deres tekniske ekspertise bidrager til, at Forsvaret kan løse sine opgaver nationalt og internationalt. Han er uddannet diplomingeniør i elektroteknologi og arbejder med våbenteknologi i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som specialist i Mk41 Launcher – en slags missilrampe – på Søværnets fregatter er han den eneste i Forsvaret, som arbejder med netop dette våbensystem.

”Det bedste ved at arbejde i Forsvaret er, at jeg kan få opgaver, som ikke findes andre steder,” fortæller Ali.

”Der er mulighed for at arbejde med avanceret grej som for eksempel våbenteknologi, som jeg arbejder med, eller motorteknologi og fly og meget andet,” fortæller han.

”Jeg har blandt andet været med til at installere våbensystemerne, da Forsvarets tre nye fregatter skulle bygges. Som 25-årig skulle jeg sørge for, at leverandørerne samarbejdede, tidsplanen blev overholdt, missilsystemet blev installeret, og samtidigt skulle jeg tage højde for uforudsete begivenheder. Det var en spændende og lærerig oplevelse,” fortæller Ali.

Tæt på det operative område

I det hele taget er fokus på, hvordan man som ingeniør kan hjælpe det operative område, forklarer Ali og kommer med et eF361 Iver Huitfeldt og F362 Peter Willemoes af Iver Huitfeldt-klassen under bygning på Lindø-værftet d. 10.10.09 (Forsvarsgalleriet)ksempel:

”I øjeblikket sejler fregatten Peter Willemoes i Den Persiske Golf på en af Forsvarets internationale missioner. Jeg har været med til at klargøre skibets våbensystemer og følger nøje med i missionen. Hvis de oplever problemer med missilsystemet ude på havet, er det mit team, de ringer til, og så må vi løse problemet så hurtigt som muligt. Soldaterne i felten er afhængige af, at jeg gør mit arbejde ordentligt.”

 

En smilende mand fotograferet under byggeriet på Lindø-værftet.


Udfordringer, fleksibilitet og godt socialt miljø

Forsvarsministeriets koncern er en af statens største arbejdspladser for ingeniører, og selv om Ali erkender, at lønnen måske ikke er på højde med det private erhvervsliv, opvejer arbejdslivet i høj grad lønforskellen:

”Der er masser af udfordringer og ansvar og samtidig stor fleksibilitet og medbestemmelse. Og så er der en helt særlig følelse af korpsånd, som er meget speciel for Forsvaret, tror jeg.”

”Vi har det rigtigt godt sammen i min afdeling, vi kender hinanden – også privat – og vi prioritereChoktest af fregat i Kattegatr at være sociale i en travl hverdag,” fortæller Ali og tilføjer:

”Det betyder, at jeg er glad for at møde på arbejde hver dag.”

På fregatten i Kattegat kan Ali ånde lettet op. Beregningerne var korrekte, skibet klarede testen, og fregatten kunne klarmeldes til udsendelse.


Fakta: Ingeniører i Forsvarsministeriets koncern

  • Der er omkring 350 ingeniører ansat i Forsvarsministeriets koncern - det gør Forsvaret til en af statens største arbejdspladser for ingeniører. 
  • Som ingeniør i Forsvaret kan du arbejde med mange forskellige fagområder - fra våbenteknologi og fly til IT og cybersikkerhed. 
  • De fleste ingeniører bliver ansat i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, herunder maskiningeniører, skibsingeniører, softwareingeniører og mange flere.