Mere om FPS
Ny og forbedret Træn med Forsvaret-app
Træn med Forsvaret-app’en er blevet opdateret, så det nu er endnu sjovere at træne efter Forsvarets metoder.
Træn med Forsvaret har fået nyt look. Foto: Maria Hansen
Få lagt et personligt træningsprogram og vælg mellem styrke, kondi eller ’all round’ – og om træningen skal være let, moderat eller hård.
Du kan også sammenligne dit niveau med de fysiske tests til Forsvarets optagelsesprøve.
Træn med Forsvaret er ment som et redskab til værnepligtige, der skal træne sig op inden de starter på værnepligtsuddannelsen og til ansøgere til forsvarets uddannelser, der skal træne op til at bestå optagelsesprøven.
Men den er også til dig!
App’en hjælper dig nemlig med at bygge din form op i dit eget tempo og med udgangspunkt i din egen grundform – en ansvarlig træning, der medvirker til at undgå skader.
Træn med Forsvaret kan downloades i App Store og Google Play.
Det er Forsvarets Sanitetskommando, Center for Militærfysisk Træning, der står bag det idrætsfaglige indhold i app’en.