Parade ifm. Flagdagen på Christiansborg Slotsplads. I forgrunden ses to kvindelige og to mandlige soldater i uniform. Det står med ryggen til.

Foto: Frederikke Frederiksen

Over de kommende år skal Forsvarsministeriets område styrkes markant, og det betyder blandt andet, at vi skal være flere om at løse opgaverne – både i de operative og i de støttende styrelser.

 

Derfor er det afgørende, at ministerområdet bliver en mere attraktiv arbejdsplads – både for os, der arbejder her i dag, og for dem, der i fremtiden vil søge ind til os. Det kræver indsatser på mange forskellige fronter. Der er ikke én ting, der kan løse alle vores udfordringer, og arbejdet kommer til at tage mange år. Men med det nye forsvarsforlig er der både bred politisk opbakning og økonomi til at investere i opbygningen. Det er tiltrængt, det haster, og arbejdet er allerede i gang.

 

På denne side kan du følge implementeringen af HR-strategien og dykke dybere ned i de enkelte HR-initiativer, som strategien er bygget op omkring. Siden vil blive opdateret løbende, efterhånden som der er nyt om fremdriften af initiativerne.

 

 

 

Sidst opdateret 28. juli, 2025 - Kl. 09.53